Living House

Udtalelser

Udtalelser fra tilfredse kunder

“Det er ikke svært at finde på gode ting om vores hus. Rumfordelingen er ideel og fungerer i praksis. De store vinduer giver et fantastisk lys og en dejlig atmosfære. Det er et hus vi nyder at være i, og som vi ser som familiens rede i rigtig mange år fremover. Indeklimaet er behageligt uanset årstiden. Byggematerialerne har overordnet set efter flere års brug bestået deres prøve, og vi er ikke stødt på ”overraskelser”. Skulle vi et hus vælge forfra, ville det være en let opgave. Vi ville nemlig ikke vælge andet.”

”HARMONIKAHUSET”

“Vi er en familie på 4. Vi er aktive, elsker hjemlig hygge og spændende oplevelser. Vi ønskede mere plads og et moderne hus. Vi ønskede især et stort køkkenalrum med højt til loftet med masser af lys.
Derudover havde vi altid drømt om at være med til at tegne og præge vores hus. Dette lykkedes i den grad. Living House Copenhagen viste sig at være det helt rigtige valg, og Jeppe Utzon er en rigtig dygtig arkitekt og en yderst behagelig person at samarbejde med.

Vi har fået det hus vi ønskede og mere til. Det store køkkenalrum er familiens samlingssted både i hverdagen og når vores store familie kommer på besøg. Vi drømte om et moderne funkishus og det har vi i den grad fået.”

Nimra og YamaLangagervej

“Man siger det bedste kommer til dem der venter. Helt præcist 2 år skulle der gå før vi fandt den grund vores fremtidige hus skulle bygges på. I dag har vi det hus vi drømte om, og som på alle måder har indfriet vores ønsker og krav. Vi er glade for huset hver dag, uanset om solen skinner eller det styrter ned udenfor. Her er nemlig hyggeligt, trygt og funktionelt i enhver henseende. Processen med at deltage i opførelsen af ens drømmebolig kræver energi fra alle parter. Og man behøver ikke altid at være enige om alt. Én ting er dog sikkert, vi gjorde det gerne én gang til hvis vi skulle, for det var det hele værd.”

Susanne og NielsVandværksvej 5

“Efter en hel del søgen faldt vores opmærksomhed på et funkishus fra Living House CPH. Vi blev efterfølgende hurtigt overbeviste om at dette skulle væres vores næste hus. Vores vigtigste kriterier blev mødt med stor faglig professionalisme, og en tydelig ”et ord er et ord” filosofi fra LHC’s side. Resultatet er at vi har fået realiseret drømmen om det hus vi søgte, hvad angår beliggenheden, selve huset og det unikke det repræsenterer. Vi kan også konstatere at materiale kvaliteten har levet fuldt op til vores forventninger og det der blev sat os i udsigt”. I får vores varmeste anbefalinger.”

Lars Kruse

“I forbindelse med tankerne om en familieforøgelse, stod det os klart at vort gamle hus ikke længere kunne danne rammerne for 2 voksne og 3 børn. Vi begyndte derfor at overveje en ombygning af vort eksisterende hus. Det stod os dog hurtigt klart at dette ikke var rentabelt og dermed vejen frem.Beslutningen blev derfor et nyt arkitekttegnet hus på en ny grund tæt på det gamle hus.

Vi ønskede at bygge et personligt og unikt hus, som vi kunne være stolte af og som kunne være en god ramme om vores familieliv fremadrettet. Et hus med et gennemtænkt design, og hvor vi kunne være deltagende i processen fra plantegning det endelige hus. Efter en gennemført proces med evaluering af en række muligheder, faldt valget på Living House Copenhagen og deres arkitekt Jeppe Utzon. En beslutning som efterfølgende har vist sig at være den helt rigtige.

Vi har fået vores drømmehus. En bolig i høj kvalitet, og med masser af detaljer der gør den unik. Vi har ikke blot fået ”et hus” med yderst minimale krav til vedligeholdelse, vi har fået et hjem for de næste mange år, med plads til hele familien, til hyggelige stunder såvel som den praktiske hverdag.”

Jennifer og MichaelVogtervej